rundvisning er spænden, ikke? ~ Mikal og Nora

S ~ møderummet på skolen
T ~ 13:20
O ~ få elever og nogen nye ansigter .
v ~ det blæser og der er ikke specialt varmt
P ~ en brun jakke med en hvid skjorte inden udener og et par sort jeans, samt et par lyse brune støvler.

Mikal gik udløst ned af gangen i kældrene, da hun skulle tjekke op på en som sad der nede og som viste lidt for meget om hende til hun kunne lade ham sige noget om hende. Hun drejede om hjørnet og gik hurtigt, men dog lydløst hen til en som sad og halv sov på en stol.
" Hmmmm! Jeg skal forhøre Mr. Jackson, vil du før ham der ind nu, tak"
Sagde hun bestemt efter at have rømmet sig, mand på stolen blev tydeligt overrasket da hun snakkede til ham for han faldt af stolen og ned på gulvet.
"Selvfølgelige Miss. Rogers"
sagde han omtoget og rejste sig for hurtigt at forsvinde igen. Mikela gik ind i et andet rum der ikke var så stort der sad en mand, han have ikke meget hår og han så milt sagt ud som noget katten have slæbt en ude fra en losseplads, Mikela tændt lyste og mand missede med øjne, mens hun gik fra døren til en stol som hun vent om før hun satte sig på den så hun kunne lægge armen over kors på ryglænet.
"Mr. Jackson, du har være her i noget tid og jeg ved at de kender til noget ting om familien Lions."
sagde hun med en letter hård tone, dog var hendes stemme stadig rolig mens hun snakkede, hun så på manden mens hun ventede, enlige rørt han på sig og folede sig hænder der have tydelige ar efter en slåskamp med andet ene næverne, han længe sig ind over bordet og så på hende lidt tid før han nikkede og stille gled tilbage i stolen mens hans træte øjne hvilede på hende.
"Nu er jeg ikke meget for at snakke om dem, men som jeg kan se er det kun et held for dig Alex"
Mikela knyttede sine hænder som ville hun så ham eller noget i den stil, hendes sorte handsker lave så lyde som når man prøver at mase læder sammen, men hun så bare på ham med nogen øjne der sagde at han ikke skulle kalde hende det igen.
"Undskyld, men det er tydeligt at se på dig hvorfor du vil vide noget om dem, jeg ved ikke andet ind Mr. Lions fik som kone slået ihjel for fire år siden og at deres datter forsvandt, men deres søn blev ved sin far, men bliver ved med at tro hans søster er i live."
Sagde han lavet og så på hende mens han nikkede og træk på skulderne, han var ved at være en gammel mand som hvad gråt hår og skæg, hans ansigt være fyldt med rynker samt ar og sår. Mikela nikkede og rejste sig fra stolen, hvorefter hun sagde.
" Mr. Jackson vi når ikke mere da jeg skal til et mød med en ny lærer og en elev, men det er ikke det sidst du har set til mig og forreste hende jeg Mikela"
sagde hun og et forsigtigt skævt smil smutte over hendes læbe, for hun forsvandt ud af døren. Mikela gik mød møderummet da en lille buttet kone kom mod hende og vente om for at gå samme vej som hun selv gjorde mens hun sagde.
"De er kommet og vente på dig i møderummet ved vinduet."
Mikela nikkede og smilede til den hende før hun gik vider, da hun kom ind i møderummet var der mange elever der snakkede om missioner og hvad de have lært samt andre ting, Mikela smilte mens hun gik mellem dem, hun følget sig hjemme her selv om hun kom fra London, hun fik øje på to personer som ikke have uniformer på så det måtte være dem, hun gik hen til dem lydløst som altid og stoppede henne ved dem mens hun sagde.
"Hej med jer, mit navn er Mikela, og i må være Mikal og Nora, jeg skal viste jer rundt her på skolen og sørge for i falder til så hvis der er noget i har spørgsmål om så spørg"

Mikal havde følt sig hjemme igen af atkomme tilbage i skolen og havde næsten ikke brug for en rundvisning, men det ville nu aligevel være rart siden det var så lang tid siden han sidst havde været her, han vendte sig om mor Mikela, næsten kun selv nået hen til vinduet og havde derfor ikke fået intruduseret sig til pigen der, han bukkede for Mikela, så hans kors han havde om halsen hang i luften.
"Mikela, en ære at møde dem, jeg er Mikal som de gættede" Han rattede sig op og så Mikela i øjne med sine overaskene varme is blå øjne "Mikela, intresant navn, glæder mig til rundvisningen"
Han så så ned på Nora, den pige uden uniform som også skulle vises rundt og luftede et øjenbryn.

Nora følte jeg udenfor. Hun vidste folk stirrede og det gjorde det ikke nemmere uden uniformen. Hun kom tidligt, men det gjorde hun altid. Hun elskede at observere ting, så hun stillede sig hen til vinduet og kiggede udenfor og nød den prægtige natur som omringede slottet. hun fik et chok af gåsehuden som befandt sig over hende
*Jeg vidste jeg skulle havde taget lange bukser på* tænkte hun og skældte sig selv ud. Hun kiggede på de andre elever. De var alle glade og snakkede ivrig og deres mange missioner. Hun smilede ved tanken om, at folk smilede. Hun elskede atmosfæren herinde, den var varm i forhold til det kolde vejr udenfor. Hun så en mand kom gående hen imod hende. Hun rettede hurtigt på hendes short og t-shirt for ikke at se alt for sjusket ud. Han lignede ikke en elev, måske omkring de tyve år, men han virkede dog flink og det gav Nora en varm følelse inden i. Han ankom til vinduet, men sagde intet, stilheden var akavet.
*Jeg bliver nød til at sige noget, bare et eller andet* tænkte hun, men inden ordene kom ud ad munden på hende, ankom endnu en fremmede.
*Hun hedder Mikela, lyder som en dejlig person* tænkte hun spændt. Hun bukkede, selv om hun hadede det. "Hej Mikela. Jeg er meget glad for du kunne tage din tid for at vise mig..os rundt, og jeg hedder Nora, som du allerede viste" sagde hun lidt nervøst, og kiggede op på hende med et smil.
Nora vendte sig mod manden, som åbenbart hed Mikal. "Goddag Mikal, rart at møde dig. Du ved nok nu at jeg hedder Nora, men jeg mener at det er bedre at præsentere sig selv" sagde hun til ham og bukkede endnu engang *Gud, hvor jeg hader det her bukkerier* tænkte hun

Mikela smilte til dem, men i sted for at bukke så nejede hun, dog var det ikke noget der tit skete på skolen, men hun tænkte nu at det var bedst ikke at rave uklart med dem fra starten af.
"Vi forberede os her på skolen til rundvisning så vi ikke glemmer noget og så er der masser tid til snak under turen, hvor vi kan lærer hinanden lidt beder at kende ellers vil jeg fortælle reglerne her på sted også ser vi hvad der sker ."
sagde hun mens hun stadig smilte det var godt nok kun et forsigtigt et, men et smil var det, hun have lagt hovedet på skrå for at vise at hun lyttede til dem mens hun tænke over hvor de først skulle gå hen. Mikela have mødt Mikals med sig egne grå rolige og venlige øjen, før hun vente blikket mod Nora som var ved at sige noget, hvorefter hun selv svarede.
"Jeg har altid tid til at vise andre rundt her på skolen, og det gælder mig at høre at i spændte."
sagde hun og så sig rundt, hun have beslutte at de først gik ned af og derefter udenfor, for tilsidt at ende i de fire torne.
"skal vi ikke begynde med det samme? det vi stor i nu er møderummet, her tager man udgangspunkt til missioner og fællesskabet start også her i midten af skolen, som også er et samlings punkt til fælles after som vi nogen gange har her på skolen."
sagde hun og gik hen ved siden af Nora så de stod på en række, hun viste dem vider af en gang mens hun sagde.
" dette er gang til østfløjen som også er en af de to eneste gange som før ned til kældrene, jeg vil give jer et råd, hvis ikke i kender skolen så gå altid samme med en der kender den til i selv lærer den at kende."

Mikal så stille på Nora og smilte "Du bruder dig ikke om at bukke, det kan jeg se på din holdning, men det meget arefuldt at gøre det og det buder jeg dig tak for, Nora, endnu et intresant navn, med en kraftig betydning"
Han så stillle over på Mikela og nikkede, fulgte efter hende og lyttede bare uden at sige noget og sørget for ikke at gå hurtigere end Nora for hun ikke skulle føle sig bagud.

*tsh! hvordan kunne han gennemskue det!* Hun nikkede og tænkte *Mit navn...Nora* Hun tænkte tilbage på alle de bøger hun havde læst om navne betydninger.
*Nora kan være forkortelser af Eleonora, Honora, men dog føre det navne tilbage til et bestem navn Helene, som stammer fra Grækenland. Det betyder lys, skinnende. Honora stammer tilbage til de latinske rødder, men har dog også en betydning med lys og ære. Indenfor den arabiske kultur er der flere navne der ligner Nora, men de har alle den fælles ting. Det betyder lys* Hun havde været helt opslugt af hendes tanker, at hun satte lidt op i fart. Hun hørte efter og var meget taknemlig for at mikal gik bagerst, ellers vil hun helt sikkert havde været sænket bagud og faret vild, som hun nu så tit gør.