are you lost or something //Nora//

S: Jasons værelse
T: 15.00
O: hans pc og hans dobbelt seng samt union Jack der hænger over sengen
V: overskyet
P: en t-shirt med et billede af et kranium med game over stående hen over det og et par cowboy bukser

han smilede til sig selv da han sad i gang med at kigge hen over en lang liste af navne. han kopierede dem over på sin computer og gik gennem den en efter en. han smilede til skærmen og satte sig tilbage før han startede sin tredje skærm op og satte sig til at spille på den. han havde en fridag så han havde brugt på at kopiere filerne på de store forbrydere rundt i verden.

Nora gik rundt i den lange snorende gang. Den føltes uenigelig lang. Hun havde aldrig været helt god til at finde rundt og dette beviste det kun. Hvert skridt hun tog gav en lille genlyd i gangen.
"Hallo" råbte hun, men det eneste hun kunne høre var ekkoet der stille hen forsvandt. *jeg kan vel ikke gøre andet end at finde nogle der kan hjælpe mig* tænkte hun og forsatte hen ad gangen. Hun stoppede op ved en dør. Hun havde hørt nogle lyde indenfra af, så hun åbnede forsigtigt døren og og stak hovedet ind. hun fik øje på en dreng, så sad ved computeren og så helt koncentreret.
"Undskyld mig" sagde hun til ham

han så over sin skulder og så på en pige i døren og vendte sig om i sin stol "hvem er du" han rullede hen til døren med et undersøgene blik "hvorfra ved du hvor jeg var" han var meget mistænkelig "hvem sendte dig" han rejste sig op i 1,92 højde og så ind i hendes øjne "jeg kan ikke lide når folk kommer brasende" han vendte sig om og tog sin stol og satte sig tilbage til sin computer og begyndte at spille igen og ignorerede hende.

Hun fik et chok, da han rejste sig op. Han var jo enorm! Hun var blot de sølle 1,70 m. Nora blev dog lidt forvirret af alle hans spørgsmål. *Hvad?!?!? hvem tror han jeg er og hvem tror han, han egentlig er!* Hun åbnede døren helt og trådte ind i værelset. *Imponerende* tænkte hun. Hun kiggede undersøgende omkring i hele værelset. Der var nærmest intet udover den kæmpe seng og de importende skærme han havde. Han ignorerede hende, men det fandt hun ligeglad. Hun sneg sig hen til ham og hviskede ind i hans ene øre.
"Mit navn er Nora, og dit?" sagde hun

han fik et shock og greb hende om halsen og kastede hende mod gulvet og lagde det ene knæ hen over hendes hals før han slappede af "lad være med at gøre sådan noget. jeg heder Jason" han hjalp hende op at stå og så på hendes uniform "du er ikke covert ops" han smilede venligt til hende nu "du må undskylde det før men der er bare ikke så mange der besøger mig her" han fejede nogle tomme dåser af energi drik ind under hans seng "hvad bringer der her op" han smilede til hende venligt og satte sig i sin stol igen.

Nora blev overrakset. Hun viste ikke at en covert ops ville reagere på den måde. *interessant' tænkte hun. Hun tog imod hans hjælp og kom op og så ordentlig. Hun fandt vejen hen til hans seng og satte sid ned.
"jamen rart at møde dig Jason. Som du kan se på mit mærke kommer jeg fra cqc kæmperne" saged hun og viste mærket frem som sad på uniformens højre bryst lomme. Hun kiggede sig lidt omkring, blev en smule rød i ansigtet. *hvor er det dog pinligt* tænkte hun.
"Jeg er faret vild" sagde hun lavt

han grinede lidt "undskyld men det er første gang nogen har kommet for at spørge mig om det" han smilede til hende venligt "men det er meget indponerende at du nåede at komme på tredje sal før du opdagede det" han smilede venligt før han gik hen til sit skab og fandt en uniform frem "jeg skal nok hjælpe dig" han satte en rum deler op foran ham og klædte om. han satte sin sølv ring på den højre hånd. den havde tempelriddernes segl på det og tilhørte originalt hans fars ring men han havde gevet den til Jason inden han rejste til USA. han så på den med et lille smil "long live templars hva far" mumlede han ned på sin hånd før han smilende gik ud fra rumdeleren i sin uniform der var kul sort i forhold til de andre huse var det sådan covert ops' uniformer så ud. han havde også en sort halsklud om hans hals "skal vi gå ned af trapperne her henne. han tog sin tablet og slog et kort over skolen op "hvor vil du hen" han smilede venligt

Hun blev blot mere rød i ansigt over hans kommentar. Hun havde faktisk ikke engang opdaget at det var tredje etage. Han tog en rumdeler frem og klædte helt sikker op bag den. Han mumlede noget, men ikke nok til at hun kunne hører det ordentlig. Hun bemærkede hurtigt hans ring. *Den ring....den har jeg set før...et eller andet sted henne* tænkte hun, men det måtte være en anden dag. Hun smilede venligt til ham.
"Nu når jeg allerede er her, så tænkte jeg om du kunne vise mig noget af skolen. Jeg har det med at være lidt langsom opfattende, med mindre tingene står i bøger" sagde hun med et lidt skævt smil og rejste sig fra hans seng

han så på hende "sure det kan jeg godt" han smilede til hende og viste hende hen af den lange gang. han smilede til hende og lukkede noget andet op, et besked program og skrev noget 'sir jeg tager fri i dag for mine overvågnings vagter, skolen er mere vigtig i dag' han sendte den videre til et blokeret nummer og fik svar tilbage 'undskyldning godtaget' han smilede til hende og lukkede kortet op igen "det her er Covert ops tårnet. nogen af os er heldige nok til at få udblik over søen men det er ikke mange der ser det" han smilede til hende da de nåede døren ud til gården uden for. han var meget forvirret over hvordan hun kunne overse det store bronze skilt hvor der stod Covert ops. et slet skjult smil løb hen over hans læber "skal vi tage en tur ned til skyde banen først" hans sølv ring glimtede i det sidste sol lys.

Nora smilede og fulgte bare i hans fodspor. Hun kiggede hen imod vinduet. *Det er rigtig nok, hans værelse lå også i retningen mod vinduet" tænkte hun og gik videre. Da de gik udenfor opdagede hun skiltet. Hun rødmede og prøvede at dække det med hendes hænder, og håbede på at han ikke vil lægge mærke til det *Hvordan kunne jeg have overset det, hvor er det dog pinligt*
"Det lyder som en god idé" sagde hun, men undrede sig stadigvæk over ringen. *måske spørger jeg om den senere hen. Jeg vil jo ikke rigtig bombe ham med mine mange spørgsmål* tænkte hun og fulgte efter ham

han så tilbage over sin skulder og smilede med sinde perfekte tænder "nå lille skotte pige, hvor god er du til at skyde" han smilede over hendes reaktion "jeg har slået din profil op på min tablet, selv forældreløse har et parpir spor min kære" han smilede venligt til hende "desuden kunne jeg ane det lidt i din dialekt" han vendte sig om igen og sagde over sin skulder "det er sødt" han smilede og gik ned af plænerne til skyde banen. han gik hen til det skab hvor der stod Blair på døren og åbnede det. der stod en Mauser kaliber 208. han tog den ud så man kunne se det infrarøde sigte, bi pods og lyddæmper. han var god til at skyde en sniper riffel og var nok en af de eneste der havde chancen for at komme ind i alle fire huse men valgte til sidst Covert ops.

*han er snu* tænkte Nora. Tænk at han havde slået hendes profil op, og endda så hurtigt. Hun var blevet imponeret. *ikke dårligt*. Hun fulgte bare hans bevægelser.
"Du er god, Jason. Det må jeg nok sige" sagde hun imponerende.
"Du bliver ved med at overraske mig" sagde Nora og smilede. Hun gik hen til de forskellige våbenskabe og lod hånden trille over dem. Hun havde ikke en, det var kun skytterne og de andre elever som var de bedste, som fik et skab. Hun gik hen og stod ved siden af Jason.
"Jeg er ikke så god til skydevåben" sagde hun. Hun tog hendes kniv frem fra hendes knivholder, som sad på hoften. Hun kastede den og ramte plet.
"Jeg er nu mere til kaste våben og nærkontakt med modstanderen" sagde hun og smilede til ham.

han løftede et øjnbryn "hmm tja så er vi anderledes der. min hjerne arbejder på et højere nivau med matematik. jeg kan medregne alle faktore i et skud på et split sekund " han gik hen til åbningen til lang distance banen og fandt en kiggert frem "her hold øje med 500 meter banen" der stod et enligt mål 500 meter ude. han trykkede på en pedal og den begyndte at bevæge sig frem og tilbage *fart på mål: 25 Km/t, præcis afstand til mål: 528,50. affald på kuglen: en tiendedel af original kurs per hunrede meter, vind: en halv meter i sekundet" han rettede den lige på midten af banen og ventede til den var helt ude i den ene side før han skød. den ramte lige plet og han stillede geværet ned og hold fast i remmen på den "da jeg var færdig på indslusning havde jeg potentiale i alle husene. jeg var den perfekte elev. gud hvor jeg hader den titel. men jeg har hvisse teknikker de ikke lære nogen her. min far trænede mig" han stillede sin riffel op af en mur "jeg har det med ikke at kæmpe helt fair i nærkamp" hanklappede sine hænder sammen og trak dem roligt fra hinanden. små stål tråde spandt sig mellem hans hænder "folk kalder det spider stil" han fandt en animation af hvordan det får går "ser du normalt handler den kamp stil ikke om at ramme folk, men at spinde tråde om dem og til sidst når nok tråde er spundet om dem" den lille animation viste den ene mand der gjorde en bevægelse og modstandentrak arme og ben ind til sig "det kan også gå et skridt videre" den lille animerede mand lavede en bevægelse mere og den anden mand blev skåret over i små stykker. han tog sin tablet igen og lagde den væk og trak ned i sine ærmer. der var to spoler med stål tråd "de fleste nægter at underviser i det på grund af den sidste del jeg viste dig" han smilede til hende og satte sig til at aflade sin riffel.

"WOW" sagde hun overrakset og var helt forbavset. "hvor er du sej" sagde hun glad og blev nød tik at nive i sig selv for ikke at hoppe rundt. Hun så de små tråde mellem hans hænder. *skræmmende* tænkte hun og det blev kun bekræftet da hun så videoen. Hun kiggede intenst på ham.
"Hvor har du de der tråde fra" spurgte hun

han så på sin ring med et suk "min far laver dem, han sender dem som forsynings pakker fra USA" han smilede til hende venligt til hende og satte sig ned ved siden af hende "nå du er første års ikke. hvordan har det været endnu, har du fået venner her" han så på hende med et løftet øjenbryn "en kæreste måske" han var altid meget direkte med folk. han smilede til hende og rejste sig og satte sin riffel på plads igen. han smilede til hende og rejste sig "skal vi gå videre" han smilede til hende og mens de gik "det er ikke så meget at kende kortet men at kende ruter" han smilede til hende.

*MMmm fra hans far. Ringen må have noget med ham at gøre" tænkte Nora, da han nu kiggede på ringen da han nævnte det.
"jeg har mødt nogle og fået nogle få venner" sagde hun smilende. Da han nævnte en kæreste flækkede hun af grin
"AHHAHA! nej det har jeg ikke fået" sagde hun grinende. Hun smuttede hurtig hen til målskiven for at hente hendes kniv og løb derefter tilbage til ham.
"Så er jeg klar til at gå igen" sagde hun. Hun kiggede på ham.
"hvorfor tager du mig ikke til dit hadested, altså stedet du hader allermest at være" spurgte hun nysgerriget.

han krøb sig lidt da han tænkte på hvad det værste sted på skolen var. han smilede til hende hen over skulderen og så på sit ur "tja der er ikke noget der nu men jeg skal vise dig det alligevel" han viste hende et rum med en scene og et stort tv i hver sin ende " det er her rektors søn spiller en gang i ugen. det er der hvor helveds porte åbner sig og slipper skrigende dæmoner ud. eller det er i hvert fald sådan det lyder. han smilede til hende og gik hen til vinduet hvor man kunne se ned i den store gård lige uden for "skal vi gå videre til et andet sted" han smilede til hende og vendte rundt "har du nogle spørgsmål til mig som person." han trak tråde mellem hans hænder og legede med dem så de formede små billeder.

Nora kunne kun være enig med ham. Hun havde nemlig været til en af hans koncerter før og det larmede, rigtig meget. Hun grinede dog af måden han forklarede det på. Hun knobbede hendes hænder op ad hendes arm *jeg akn jo ligeså godt spørge* tænkte hun.
"Din ring" spurgte hun nysegerrigt

han så ned på sin ring der skinnede i det svage lys med et smil. han sukkede dybt før han rømmede sig "jeg har fortalt lidt om min far ikke. han forsyner gagdets til de fleste nationer men der ligger noget under det, lad os bare sige at han har en forkærlighed for den kære herre i himlen og hans drikke kop" han smilede til hende og så ned på sin ring "han gav mig den her før han tog til USA for at arbejde" han gik lidt rundt "det er min fars hemmelighed ikke min, jeg har mange andre hemmeligheder" han smilede til hende med de rolige blå øjne.

*interessant* Nora mente at drengen blev mere interessant jo mere man lærte ham at kende.
"lyder som om du ikke får din far at se særlig ofte" sagde hun og kiggede trist på ham. Hun kiggede nyserrigt på ham.
"Hvis dine hemmeligheder bliver alt for meget at bærer, så sig endelig til. Du kan altid fortælle dem til mig" sagde hun og smilede. Hun kiggede lidt rundt i gården.
"Hvilke sjove steder vil du nu tage mig hen Jason" spurgte hun drillende og lagde et lok af hendes hår omme bag øret

han smilede bevidst til hende og lagde en finger over sine læber "det er en hemmelighed" han smilede til hende med et lille blink. han smilede til hende da de trådte ud på gangen "det her slot har mange hemmelige gange over alt. jeg kender alle indgange, udgange, opgange og omgange" han smilede til hende og tog fat i en lysestage som han vippede lidt indtil et hul i vægen formede sig "nem og hurtig vej til og fra klasserne hvis man ikke fare vild" han blinkede kækt til hende. hvorfor var han sådan. normalt var han ikke fuld af energi. faktisk stik modsat. han brugte det meste af sin tid foran computeren, eller også trænede han eller også sov han der var dog nogle dage han tog til timer hvis han følte for det. han smilede venligt til hende "skal vi ikke bare lade være, lad mig i stedet vise dig den store spise sal" han smilede og viftede med en hånd til at hun skulle følge med.

Nora viste godt fra starten af at Jason ville være hemmelighedsfuld, men det gjorde ham kun mere interessant mente Nora. *hemmelige indgange...sejt* tænkte hun og fulgte nøje Jasons bevægelser. Han tog fat i en helt almindelig lysestage og pludselig dukkede der en hul op i væggen. Noras øjne strålede af glæde. Hun følte sig, som et barn der ikke kunne vente med at åbne sine gaver juleaften. Hun bemærkede ikke engang hans bemærkning. Hun stak hovedet ind i hulet. Der var mørk. Jason sagde at han ville vise hende spisesalen, men der har hun allerede været mange gange. Hun ville hellere på eventyr, som meget som man nu kunne. Han vinkede med hans hånd, men hun tog fat om den og tragte ham med ind i den hemmelige gang.
"Vi skal på eventyr" sagde hun glad og løb gennem gangen med Jason i hånden.

han kunne ikke lade være med at smile da hun greb hans arm før han kom i tanke om hvor den her gang endte "jeg tror at vi skal dreje af her henne" hun hørte det vidst ikke for hun fortsatte lige ud og så ikke den plade som hun trådte på. der lød en knarken gennem murene og til sidst et klik. Jason nåede lige at reagere og skubbede hende ned på jorden før en klinge svang ud af muren og tilbage igen "der er en..." han opdagede hvor han havde sine hænder og trak dem til sig som havde de rørt ved ild "undskyld. men som jeg var ved at sige er det ikke tit jeg bruger den her gang" han så ned af den lange gang "jeg har kun taget den en gang en gang før, den føre til. pigernes omklædning. der for har den de sindsyge fælder" han smilede venligt til hende.

Nora var helt for spændt på at se hvor den førte hen, og hørte efter hvad Jason sagde. Hun trådte på noget, men tænkte ikke mere over det, indtil hun så en klinge og blev skubbet mod jorden. Hun tog sig til hovedet og rødmede, da hun opdagede Jasons hænder på hendes bryster. Han tragte dem hurtigt tilbage. Hun blev helt rød i ansigtet og gled hænderne mod hendes kinder, i håb om at det ville forsvinde.
"Det gør ikke så meget Jason, det er min egen skyld. Jeg var lidt for eventyrlysten" sagde hun flovt og undgik øjenkontakt med ham. Han kiggede langs gangen.
"Hvad?!" sagde hun chokeret.
"så du er sådan en rigtig creeper" sagde hun og kiggede på ham

han så irriteret på hende "jeg bruger det meste af min tid på mit værelse og studere kort og så videre" han sukkede lidt over hvad hun sagde "du burde tænke på rektor i stedet, han fik den her gang bygget eller noget. det var mig der fik ham til at bygge fælderne så drenge ikke kunne snige sig der ind" han tog hendes hånd og bevægede sig tilbage i et mønster på gangens gulv "den er farlig men der er ingen der har prøvet at snige sig forbi den endnu" han kom tilbage til afdrejningen og gik ned af dem. de endte op uden for skolen og ud på en græsplæne ned til søen. han smilede til hende og satte sig i græsset "det er det bedste sted at spise frokost" han smilede og lagde sig ned i græsset