Read my Moves //Nora

T: Efter skole
S: Trænings lokalerne
O: Massere af sports udstyr
V: Solskin

Mikal stod med en boldt og ventede på Nora, de havde allerede haft lidt privat træning men nu syntes Mikal det skulle blive alvorligt, han kunne se muligheder i Nora, og han ville gerne hjælpe hende med at udvikle det.

Nora havde lige fået fri fra hendes undervisning. Hun havde lært om forskellige metoder flygte-metoder. Hun fjernede hendes ærme så hun kunne så hendes ur. *Mikal venter sikkert dernede* tænkte hun og gik mod trænings lokalerne. Hun tog en genvej ud gennem have-området. Solen skinnede og det hele virkede som en dejlig dag. Hun trækkede vejret ind og nød den lækre duft. Hun stod nu foran trænings lokalerne og tog i dørhåndtaget og gik ind.
"Hej Mikal, dejligt at se dig igen" sagde hun smilende og gik hen imod ham

Mikal nikkede og så op på Nora "I lige måde, du ser frisk ud, hvordan gik undervisningen?"

"Fint, man ved jo aldrig hvornår man har brug for at flygte fra en topsikre fængsel på 5 sal" sagde Nora og smilede. Hun satte hendes hår op i en hestehale og gik hen til Mikal.
"Så hvad har du forberedt til mig" spurgte hun glad med hovedet lidt på kant

Mikal smilte "Jo jeg tænkte vi kunne begynde på mere seriøs traning, hvor god syndes du du er til at læse folks bevægelser?" sagde hans stille mens han fik en bold op i hænderne ved at bruge foden.

*Mmmmm* tænkte hun
"Fra en skala fra 1 til 10 vil jeg nok sige 7 eller måske 8" sagde hun og tog et hårlok om bag øret. Hun så, hvordan Mikal fik sparket boldet, der lå så stille på gulvet op i hans hænder. Hun vidste, at denne trænings time ville blive sjovt og smilede kæk ved tanken

Mikal nikkede stille og så på hende "Nora, jeg har fået afvide du en god læser, fortæl mig, har du en fotografisk hukomelse?"

Nora så forbavset ud. *Hvor mange vidste det?* Hun gned hendes hænder opad hinanden.
"Jeg elsker at læse" sagde hun og smilede glad. Hun mindes dengang i børnehjemmet, da hun læste for alle de andre små.
"Jeg tror dog ikke jeg har fotografisk hukommelse, da jeg kun kan huske alt jeg læser, men intet andet udover bøger" sagde hun og kiggede spørgende på ham. Hun tog hver af hendes hænder på hver side af taljen og lænede sig frem mod ham. Hun kiggede op på ham.
"Men jeg har en idé, at det er noget du vil forbedre" spurgte hun drillende

Mikal nikkede og smilte "Ja, at læse en bog og læse et meneske er ikke så forskælig, det omkring at lære fysik og matematik og udregne hurtiger" Mikal smilte, dette var kun hans første plan med Nora, hvis hun kunne gøre dette havde han noget meget støre i tankerne for hende.

Noras ansigt sank ned i en mindre ikke-glad udtryk. *Matematik!* Hun kiggede på angst på Mikal.
"Du vil ikke have mig til at gå til ekstra matematik, vel??" spurgte hun angst og krydsede begge hendes hænder bag ryggen i håb om et nej.

Mikal grinte "nej nej nej, det ikke en sådan en slags matematik" and smilte og vidste hende bolden "Hvad jeg vil havde dig til at at gætte boldens bane"

Nora tog sig til brystet og åbnede lettet op. Hun smilede endnu engang til ham.
"Du gjorde mig helt bange" sagde hun. Hun kiggede på bolden.
"Det kommer jo an på en masse værdier. Kraft, friktion, acceleration og hvilken vej du kaster den" sagde hun og fokuserede på bolden i hans hånd

"jep" sagde Mikal og smilte "men det noget der godt at lære, det vil hjælpe dig til at aflæse din modstanders bevægelser"

Hun kiggede intenst på hans stilling. *Mmmm* tænkte hun.
"den vej" sagde hun og pegede mod døren.
"Jeg tror den vil have en ellipseformet bane, og den vil ramme min fod på dens vej tilbage" sagde hun og håbede at hun havde ret