Nyt eventyr! shopping uden penge //Viola//

Nora smilede til Viola.
"Se, så skal alt nok blive godt" sagde Nora glad.
"skal vi hjem eller skal vi et sted hen igen" sagde Nora smilende og holdte skoæsken med de sorte sko i.
"Men vigtigste af alt skal du lige have de sorte sko på. jeg vil ikke have at du skader dine fødder mere end nødvendigt" sagde Nora og tog de sorte sko op fra æsken og lade på gulvet

Viola tog dem på. "Jeg ville ønske jeg kunne betale min families gæld, mor ejer næstet intet mere siden far forsvandt, der var knap nok til mad da jeg boede hjemme, så selvom mor ikke så det, så gemte jeg altid min mad til hende" sagde hun

"du skal nok betale den ud en dag Viola, men indtil den dag, skal du være tålmodig" sagde Nora og tænkte på den gang hun selv måtte tjene penge for at overleve

"Nora min mor ryger på gaden snart, hvis ikke gælden er betalt" sagde viola, og tjekkede om der var arbejde, som både kunne betale skolen, men også tjælpe hendes mor. "Jeg ønsker ikke at se min mor på gaden, og mit barndoms hjem rives ned" sagde hun

Nora klappede Viola på skulderne.
"Viola, hvad er det din mor arbejder med?" spurgte hun nysgerrigt

"Vi levede af fars penge, så da de slap op, begyndte mor mere og mere at arbejde mere på marked, sælge de afgrøder vi havde" sagde hun

Nora tænkte.
"jeg kender måske nogle som har kontakter nede i Spanien, som måske kan anskaffe hende et godt job, men jeg kan ikke gøre mere end det Viola" sagde Nora og kiggede bekymret på hende

"tror du at du vil kunne det nora?" spurgte hun. Hun håbede virkelig, for så skulle hun ikke hele tiden være så bekymret for sin mor. "Hvis du kan, så bliver jeg virkelig glad" sagde hun

"jeg kan prøve mit bedste" sagde Nora. Nora tog hendes mobil opad tasken og tog den på øret, og skærmen blev dannet som et hologram endnu engang. Hun sagde fandt nummeret og ringede det op.
"Cia" blev der sagt på den anden ende. Nora begyndte at tale italiensk med manden. Samtalen varede ikke særlig længe og lagde på. Hun foldede mobilen sammen og lagde den ned i tasken igen. Hun kiggede på Viola.
"Min ven Emilio, ejer en italiensk restaurant nede i Spanien. Jeg sagde at min venindes mor manglede et ordentlig job, og han tilbød jobbet som en tjener. Jeg nævnte selvfølgelig hele din mors navn, så skal de nok finde resten af hendes informationer ud" sagde Nora og smilede.

"Det gør mig virkelig glad at høre Nora, så kan min mor få et job, og jeg kan måske prøve at leve livet lidt mere" sagde hun og smilede. hun følte som o en byrde kom af hendes skuldre, og det gjorde hende virkelig glad og lettet også

Nora gav et lille smil fra sig.
"Jeg er glad, hvis du er glad" sagde Nora og gav Viola et lille venligt klem på skulderen.
"Jeg håber dagen har været fremragende for dig" sagde Nora gav smilede endnu engang