You again - Nora.

Sted: Spisesalen.
Omgivelser: Der sidder en hel del elever og personale og spiser.
Tid: Det er middagstid.
Vejr: Solen står højt på himlen og der er kun få skyer på himlen.

Haidee sad ved et bord med en lille skål salat foran hende, hun havde samtidig også et glas vand stående foran hende. Hun havde lang tid før hun skal undervise igen, så hun havde ikke travlt. Så havde hun måske også tid til at øve lidt brug af våben. Hvis hun blev færdig før tid, men det var ikke fordi hun havde i sinde at skynde sig. Hun stak sin gaffel ned i et stykke salat og puttede det i munden. Haidee lagde hendes ene ben henover det andet og så kort rundt for at se om der skete noget spændende. Hun kunne se en hel del elever fra hendes timer, men ingen fra personalet hun har talt meget med. Men det gjorde heller ikke noget at være alene. Hun spiste færdig og begyndte at gå rundt imellem eleverne for at se om alt var som det skulle. Hun havde ikke bedre at tage sig til i øjeblikket.

Nora ankom til spisesalen med en lækker blåbærmuffin i hånden. Der larmede og alle snakkede endnu engang om missioner. *kedeligt. Jeg har ikke engang været på min første* tænkte hun trist og satte sig hen til et bord, hvor nogle piger sad og snik snakkede.
"Må jeg gerne sidde her" sagde Nora og prøvede at smile så godt hun kunne. Der gik nogle sekunder og nogen sludderen og så sagde den ene "selvfølgelig, bare sæt dig".
Nora sat sig ned og kiggede så omkring, mens hun nød smagen af den syrlige bør og sødmen fra sukkeret. *Mmmmmm den er jo helt vild god* tænkte hun og smilede lidt for sig selv.
Men der gik dog ikke lang tid, før det blev kedeligt. Det eneste pigerne snakkede om var denne dreng, som åbenbart var rektorens søn. Han spillede vist violin nede i salen ret tit. Det var nok grunden til at der hele tiden var en gigantisk pige flok midt i spisesalen.
Nora rejste sig op og nikkede farvel til dem "rart at det er overstået" mumlede hun til sig selv. Hun gik rundt blandt de mange elever og iagttog bygningens små detaljer, men så stoppede hun op. En kvinde ikke langt fra hende stod med ryggen til hende, men hun havde set denne person før. *Kan det mon være hende, kan det* tænkte hun ivrigt. Uden at tænke mere over det, løb hun grædende mod hende og råbte "Haidee!"

Haidee stod og talte med en lærer, samtalen var dog ikke specielt privat. Det handlede bare om skolen og undervisningen. Ikke lige den mest interessante samtale, og det begyndte også at kede Haidee. Hun nikkede bare og prøvede at virke høflig. Hun blev nød til at være et godt forbillede for eleverne, og hun kunne derfor ikke være sig selv helt. "Jeg må gå." Hun gik forbi læren og længere ned i spisesalen, indtil hun hører nogen råbe hendes navn. Hun rynkede brynene og vendte sig om for at se Nora. Hun vidste slet ikke at hun skulle starte på skolen, og det var tydeligt at hun var ny på skolen. Haidee gik hen til hende og lagde armene om hende. Hvorfor hun græd forstod Haidee ikke helt, men det afholdte hende ikke fra at holde armene om hende. Hun blev dog stadig nød til at være professionel, så hun kunne ikke favoritisere Nora frem for andre, selvom Nora var en fra hendes fortid og havde en speciel plads i hendes hjerte, så kunne det ikke få betydning i hendes karriere. Efter skoletid kunne de tale om fortiden. "Hvordan går det?"

*Det var hende* tænkte hun glad og krammede tilbage. Hun tørrede hurtig glædestårende væk med hendes ærme.
"Det går godt, Haidee. Jeg vidste slet ikke du gik her på akademiet" sagde hun forbavset. *Hvis jeg havde vidst det ville jeg havde startet for lang tid siden* tænkte hun og bed sig selv på underlæben. Det var længe siden hun ikke havde set Haidee, men hun ville aldrig glemme hende, og glad var hun for at havde fundet hende.