et møde //Nora//

S: skydebanerne
T: Efter skoletiden
O: bænker, målskiver, masser af træer der omringer skydebanen.
V: kedeligt, vindstille og overskyet.
P: skoleuniform, med et bælte fuldt op med kasteknive af forskellige størrelser. Sorte læder handsker.

Amelio genkendte det hele, intet havde ændret sig siden han havde gik her. Der var jo kun nogle nye ansigter. Amelio satte kurs mod skydebanerne. Han havde kedet sig i de mange timer med, våbenanvendelse, teknologi udvikling, krybning og computer hacking. Han tog altid udenfor når han kedede sig. Til hans overraskelse var der ingen på skydebanen.
Han stillede sig til rette foran målskiven og kontrollerede sin vejrtrækning, og i et med vejrtækningen kastede han knivene afsted. Han greb efter endnu en kniv, men til hans overraskelse var der ikke flere. Han gik hen imod målskiven og tog knivene ned. De havde alle ramt den midterste cirkel. Han lagde dem på plads i bæltet og kiggede sig lidt omkring. Han gik hen imod et træ og kravle op. Han satte sig til rette og slappede fuldstændig af. *Bare alle dage som som denne* tænkte han med et smil på læben.

Nora gabte og gabte. *Sikke en dag* tænkte hun trættende. Hun havde sin tegneblok og blyanter i hånden og gik hen imod skydebanen. Hun mente at det nok var det eneste sted, hvor der ikke var særlige mange elever, da hun havde hørt at mange af eleverne havde fået en stor opgave for, så var de nok alle på biblioteket, mente hun.
Hun hørte nogle lyde fra skydebanen som vækkede hendes nysgerrighed, men da hun ankom var der ingen. *det var dog underligt. Jeg hørte jo nogle* tænkte hun og kiggede forvirret rundt. *nåhh pyt med det* tænkte hun og gik henimod træerne. Hun satte sig op ad stammen og begyndte så stille at skitser omgivelserne.

En pige kom gående ind på banen. *Der er en jeg ikke har set før* tænkte han og observerede hende. Hun kiggede rundt og havde et forvirret udtryk. Han grinede en smule, men holdte sig for munden, så det ikke kunne høres. Hun mindede ham en smule om hans lille søster, når de legede gemmeleg. Hun satte kursen hen mod ham. *Har hun opdaget mig* tænkte han og var spændt på hendes næste træk. Men hun satte sig ned og lænede sig opad træstammen og tegnede. Han kiggede på hende og hendes tegning. Hun tegnede med bløde linjer og hendes hånd bevægede sig yndefulgt. *Hun er faktisk ret smuk* tænkte han og stirrede på hende, men kunne ikke rigtig komme til at se hendes ansigt, så han ville overraske hende. Han tog benene om en gren og hang med hovedet ned fra træet lige foran hendes ansigt. "surprise" sagde han.

Hun lukkede omverden ude og tegnede, men midt i det hele hang der et ukendt ansigt foran hende. Hun nåede ikke at tænke, men reagerede. Hun skreg, og hørte ikke hvad personen havde sagt, men slog hårdt ud efter ansigtet. Hun mærkede da hendes slag ramte det.

Han nåede ikke engang at se hendes ansigt. Det eneste han fik set var hendes næve som ramte hans øje. Hans ben blev svækket under slaget og han fald ned fra træet. Han mærkede græsset mod hans krop. hans syn var sløret og kunne kun se hendes silhuet. "ouch" sagde han og gned sit i øjne i håbet om at synet blev bedre

Hun trakte hendes parade tilbage og så manden ligge neden foran hendes fødder. Hun stirrede kort på ham opdagede hans uniform. Han gned sig i øjne og kiggede på hende.
"ouch" sagde han. *ohhh nej! hvad har jeg dog gjort* tænkte hun og greb fat om ham. Hun fik ham op og sidde mod træstammen. Hun satte sig på knæ foran han og vinklede hans ansigt lidt opad, så hun kunne se skaden bedre. "Det må du virkelig undskylde " sagde hun trist og kiggede på øjet der lige så stille blev rød, lilla og derefter blåt

Alting gik så hurtigt og efter ingen tid, sad Amelio op. Hun løftede hans hoved lidt opad og Han mærkede hendes bløde hænder mod han hud. *Hvordan kunne sådan nogle hænder, forvolde mig så meget skade* tænkte han. Han ville sådan ønske at han kunne se hende ordentlig.
"Det gør ikke noget. Det er faktisk min fejl. Jeg burde ikke have dukket op på den måde foran dig" sagde han og prøvede at fokusere hans syn.
"Undskyld mig, hvad er dit navn egentlig? og jeg er forresten Amelio" sagde han med et smil og rakte hånden frem.

"Jeg er faktisk enig med dig. Du burde faktisk ikke overraske mig på den måde" sagde hun et et lille fnis og håbede på at bemærkningen ikke gjorde ham sur. Hun tog imod hans hånd "hyggeligt at møde dig Amelio, mit navn er Nora" sagde hun med et store smil. Hun kiggede dog alligevel trist på ham, men hun opdagede han han var virkelig køn. *et meget feminint men flot ansigt* tænkte hun, og han er enddda en covert ops.
"Kan du se mig ordentlig" sagde hun og vinkede med hendes hånd foran hans ansigt

Han blev helt forbavset over hendes svar. *Denne pige er interessant* tænkte han og hendes navn er Nora. Han smilede for sig selv. Hun er en one-of-a-kind pige tænkte han. Hans øjne begyndte stille og roligt at fokusere igen. Han så hendes hånd klart og da hun fjernede den så han hendes bedårende ansigt. Hendes flotte lyse brunehår var nogenlunde bundet op i en fletning og resten hang som silke over hendes ansigt. Hendes bruneøjne fangede hans sjæl og han kunne ikkelade vær med at stirre ind i dem. Hele hendes ansigt lyste op. Hun var smuk, virkelig smuk.
"Hvor er du smuk" mumlede han så lavt at han ikke engang kunne hører det selv. Han tog om hendes hånd og tragte hende ind til sig, så han omfavnede hende.

Hun fik et chok, da han tog om hendes hånd. Hans var så kold, men alligevel dejlig blød. Med et, var hun i hans arme. *hvad laver han* tænkte hun forvirret. Hun mærkede hans hjerteslag. Den var meget beroligende. Det bragte hende tilbage til hendes barndom. Det gode minder og de dårlige. Hun huskede aftnerne med børnene som var mindre end hende. Hun skulle altid læse en godnat historie for dem og give dem hvert et godnat kys. Hun huskede desværre også den aften hvor hun fik arret. Nora var faldet i søvn på en hun lige havde mødt og drømte om de gamle dage.

Han mærkede hende mod hans krop og hvordan hun havde berolignede hans hjerteslag. Han kiggede på hende ud af hans øjenkrog, hun var så smuk og så så fredelig ud. Han strøg hans hånd hen over hendes hår flere gange og opdagede derefter at hun var faldet i søvn. Han grinede lavmælt.
*tænkt at nogen ville falde i søvn på en de lige har mødt*. Det morede ham meget, men han måtte indrømme at det var dejligt. Han opdagede hendes tegneblok og rakte forsigtig ud efter den. Han kunne heldigvis nå den uden at vække hende. Han begyndte så at bladre igennem de mange flotte skitser.
*Hun har jo nærmest tegnede hele skolen* tænkte han, da han så adskillelige tegninger af flere lokaler og områder fra skolen. På de sidste sider af blokken var der dog nogen helt anderledes tegninger. Der var et hus, en masse børn og blandt andet en ældre kvinde ved navn Elisa, som der stod underskrevet nederst på samme side. Han kiggede endnu engang kærligt på hende og lagde blokken væk. Han omfavnede hende med hans arme og kiggede på himlen, der lå gemt bag de få blade på træet.

Nora lå dejligt varmt. Det var længe siden hun har sovet så godt. Hun mærkede en hånd der kærtegnede hendes hår. Det var dejligt. Det mindede hende om Elisa. Pludselig mærkede hun varmen som omfavnede hende. Det gav hende et chok, og hun vågnede. Hun viklede sig ud af hans arme og rejste sig med hendes blok og blyanter i hånden. Hun bukkede sig foran ham.
"Det må du undskylde. Det var ikke min mening at falde i søvn" sagde hun og rødmede en smule. Inden han nåede at sige noget løb hun hen ad skydebanen. Imens hun råbte "Du må også virkelige undskylde det med øjet"

//out//

Hun forsvandt så hurtigt at han ikke engang noget at sige noget. Han mærkede varmen hun havde efterladt ham i. Han mærkede lidt efter på hans øje. Det sveg.
*Hun har virkelig en god højre hånd* tænkte han og grinede. Han rejste sig langsomt og gik stille mod covert ops tårnet og tænkte på hende hele vejen derhen. Han glædede sig til deres næste måde. mon det ville blive ligeså uforglemmelig tænkte han med et smil på læben.