En ven fra fortiden //Mia//

Mia så stille på æsken og strøg den "Du har holdt den så længe?..." hun åbnede stille æsken, spændt og nervøs på hvad der var inden I.

inden i æsken var der en halskæde. Nora tog den forsigtig op.
"Det er ægte sølv" sagde hun stolt. Det lignede en helt ordinær halskæde med et fint fladt sølvcirkel, men Nora åbnede cirkelen og inden i var der et lille spejl og på den anden side stod der. Du er smuk som du er. Hilsen Nora. Nora tog om Mias hånd og åbnede den, og lagde forsigtig smykket i.
"selvfølgelig har jeg altid beholdt den på mig. jeg havde altid håbet at en dag ville jeg igen møde dig." sagde Nora og smilede til Mia

Mia så på halskæden og fik tåre i øjne, de løb ned af hendes kinder og hun hulkede lidt "De-den er smuk Nora"

Nora skyndte sig hen til Mia og satte sig på hug ved hendes stol og kiggede op på hende.
"Jeg købte den for de penge jeg fik af dine forældre" sagde hun og tørrede Mias tårer væk med hendes ærme. Nora lænede sig en smule op og krammede Mia.
"Så har du altid et stykke af mig med dig" sagde Nora og aede hendes hår forsigtig.

Mia holdte om Nora "Jeg troet du skulle bruge de penge til at komme her ind!" hun græd stadigvæk og holdte om Nora

"Jeg synes det andet var meget mere vigtigere" sagde Nora og forsætte med at ae hendes hår.
"Efter jeg var blev sendt væk, har jeg arbejdet mange mange andre steder og i en alder af 18 var jeg heldig at komme ind på akademiet, og jeg har endda penge i overskud" sagde Nora glad. Hun tænkte over de mange steder hun havde været siden hun forlod Mia.
"Faktisk var at være sammen med dig, det første "job" jeg fik og nu har jeg ikke engang tal på mine tidligere jobs" sagde Nora

Mia holdte sig ind til Nora og snuftede, holdte halskæden ind til sig og rystede bare.

"awwww, du må ikke græde mere" sagde Nora og løftede Mias ansigt op med en finger.
"Husk, du er smuk som du er" sagde hun og tog en lommetørklæde frem fra hendes bukselomme og tørrede tårene væk.
"Nu er du som nu igen" sagde Nora og smilede til hende

Mia smilte lykkeligt "Tak for gaven Nora, jeg elsker den" hun snuftede og holdte op med at græde "Jeg så glad for jeg fandt dig igen Nora"

"i lige måde Mia" sagde hun og strøg hendes hånd over hendes kind. Hun gik hen til hendes stol endnu engang og lagde lommetørklædet tilbage i lommen.
"hvad med akademiet, hvordan er det gået?" spurgte hun

"Jeg har været her i 4 år" sagde Mia stille "og jeg har nogen special ting på grund af... du ved.. jeg har m it eget værelse og bruser, og en sygepålejeeske med mine parpire og en lære der ved det" hun nikkede stille "Jeg har ikke særlig mange venner men jeg har det godt, hvad med dig?" Hun tog stille halskæden på.

"jeg er jo førsteårs elev, men jeg har dig mødt nogle elev som jeg kalder mine venner" sagde hun og smilede.
"Jeg er dog glad for at endelig at havde nået mit mål, så har knokleriet været det hele værd" sagde hun stolt.
"men jeg er dog mest glad for at have mødt dig igen"

Mia nikkede og smilte glad "Kunne du tænke dig at komme hjem til mig i weekenden?" spurgte hun stille og så forhåbnings fuld ud.

"meget gerne Mia" sagde hun overrasket. Tænk at hun spurgte. Hun var ikke sikker, siden hendes forældre jo havde smidt Nora ud.
"men tror du ikke dine forældre bliver sure" spurgte Nora trist og rørte uroligt ved hendes egen hånd

"Mine forældre opgav på det hele da jeg blev 12 så ja" hun smilte glad og strøg sin halskæde.

"så vil jeg heller end gerne" sagde Nora og smilede glad.
"Skal jeg tage noget bestemt med?" spurgte hun. Det var jo trods alt hendes første overnatning hos en ven. Hun glædede sig enorm meget og kunne nærmest ikke vente på at weekenden skulle komme.

"Kun ting du vil havde med " sagde Mia med et smil "Jeg kan nok skaffe alt anden..." Mia så tænkene ud.

"okay" sagde hun glad og tænkte allerede over hvilke tøj hun skulle havde med og genstande. Hun kiggede på Mia og nød stilheden

Mia lukkede øjne og strøg bare halskæden, tænkte tilbage på den gang Nora ville kommer over vær dag og de ville lege sammen og bare hygge.

Nora lagde mærke til at Mia strøg halskæden. Hun grinede lavmælt. *I det mindste er hun glad for den* tænkte hun og kiggede på bogen som hun var igang med at læse

Mia åbnede øjne og så på klokken, rynkede næsen "Undskyld Nora men jeg virkelig nød til at gå" hun rejste sig op.

"Det er helt okay Mia" sagde Nora og kram hende et hurtigt farvel kram. Hun satte sig derefter ned og forsætte med at læse i bøgen

Mia vinkede og løb ud, følte sig næsten lykkelig hun havde mødt Nora igen

//Out