who the bloody hell are you? ( Phoenix )

tidspunkt: 22:21

område: en gade i en lille fisker by i skotland, gennem rejse område.

omgivelser: en døgn kiosk, en typisk stille gade, meget få mennesker, butikker men mest fiske handlere, en lille restaurant, en enkel våben butik til jægere.

tøj: en heavy metal hætte trøje, med en lædervest udover, en stram ærmeløs shirt inde under, et tørklæde for ansigtet, skotsk sorte militær bukser, og tunge kamp støvler.

Logan var kommet til denne lille flække, for at tage bussen over til luft havnen, for at komme tilbage til skolen, dog var der pause på en halv time, så han vandrede roligt omkring med hænderne i lommen hvor han's mobil, pung, 13 cm lange lommekniv var, og andre små ting som nøgler til sit værelse, nøgler til sin motorcykel, MP3 afspiller som han lige nu lyttede til Skipnot på, han skævede dog op, da det ikke var så kold en dag i denne februar månedet, syntes han ikke det var så galt med, han nød ligefrem vejede, og snusedet roligt den kølige luft fra skotland ned i lungerne og ud igen, for at fortsætte ned af vejene, fortsat holdt han øje med sine omgivelser og lyttedet til sin musik med hård ro, dog havde han svagt lagt mærke til de 5 da fulgte efter ham bag ved, dog valgte han og ignorer dem, for nu, men hvis de prøvede på noget, så ville han sende dem til drømmeland, han knyttede stille næven i sine bukser og fortsatte roligt.

Han gik stille i nogle minutter, for svagt at skæve bagud, og konstatere de stadig fulgte efter ham, så han fortsatte roligt, før han hørte løb, og så han var kommet over på en stort set tom gade, som fik ham til og tage ørepropperne til musikken ud og gemme dem i en tyk lomme, så de ikke skulle gå i stykker ved kamp, en ting han havde lært sig selv og huske, dog vendte han sig om for at konfrontere dem da var løbet imod ham, som var stoppet op, og han genkendte hurtigt deres mærker på deres veste, som fik ham til og tage hænderne op af lommen, og da den ene råbte til dem på skots, fik han bare en finger af Logan, som fik fyren til og fare imod ham, men inden han kunne reagere, havde Logan hamret sit knæ op i maven på ham efter at have undveget en knytnæve, og løftede fyren op og hamrede ham hårdt ned i stenene, og så sprang de på ham.

Han undveg de første par slag, hamrede lussinger, knytnæver, skaller, spark tilbage, han nåedet oven i købet at bide en af dem hårdt nok i næsen til det blødte, og spyttedet blod ud fra næsen, han havde selv blå mærker, dog fortsatte han med og uddele øretæver, selv om han vidste han ville tabe denne kamp og få sig et solidt lag tæsk, og eventuelt, blive bestjålet, dog kæmpede han sammenbidt videre da han's maske var væk, så de 5 ar over ansigtet var synlige, forude det korte røde hår som var trimmet pænt, og den smule røde skæg han havde, som kunne se nydeligt ud med et smil, dog huskede han ikke helt hvornår han havde smilt, han håbedet dog nogen så kampen og ville ringe til politiet, og den tanke blev tænkt imens han hamrede en modstander ind i væggen og slog ham hårdt i skridtet, for at blive sparket i sine ribben, og han sprang på benene igen og løftede sine små blodige næver, og ventede på det næste angreb imens 4 af dem kredsede om ham, med blå øjne, mærker, lilla mærker, generalt nye skader fra en kamp, han skævede fra den ene til den anden med et tomt ansigt og ventede.

Tøj: Den typiske skoleuniform, men med et lille twist, som: en meget kort nederdel, en stram sort top, med en dyb V-hals, en lille jakke med hendes tegn og et strømpebånd på det ene lår. Hendes sko er et par enkelte convers med røde snørebånd, så de matcher jakken.
Våben: En pistol skjult under jakken, og en kniv i hendes strømpe bånd.

En meget vred Phoenix kom gående ud fra en lille kiosk hvor hun var rødglødende i hovedet. ”Jeg skal fandme give den klamme idiot en på kassen eller et skud for panden næste gang han taler sådan til mig.” Brummede Phoenix gnavent og traskede af sted ned over gaden. Hun var kommet til Skotland fordi hun havde fået et tip om at nogle kriminelle overfalds mænd befandt sig i denne flække af en by.
Efter hånden som Phoenix kom længere og længere væk fra kiosken slappede hun mere og mere af. Hun var skytte, og sådan var det bare. Hun hørte ikke til nede på jorden hvor hun var udsat, det var jo hende der skulle være i højderne og skyde folk ned hvis de gjorde noget forkert eller var voldelige mod nogen af hendes kammerater.
Det var ikke længe Phoenix havde været på skolen, men de få dage hun havde været der, havde hun fået 1 advarsel, for at snige sig ud om natte, og en eftersidning for at komme for sent til time… men folkene på skolen troede åbenbart at hun var en dygtig elev som bare var misforstået…
Phoenix stillede sig op ad en lygtepæl og bandede svagt. ”Jeg ved sku da ikke hvor fanden jeg skal lede henne! Jeg er ikke en efterforsker, eller en der kan se en helt masse ting, jeg er en dræber ikke en lam.” Mumlede Phoenix svagt og fik øje på en mørk skikkelse længere nede af gaden. ”Hva i?” mumlede hun for sig selv og løb i skjul bag en lille skralde spand. ”Ser man det.” grinede hun og så hvordan nogen kom løbende ud til ham.
Hun vidste ikke hvad der blev sagt, men den hue som fyren havde på, virkede underligt bekendt… som om hun havde set den før… Da den første gik til angreb snuppede Phoenix hurtigt sin pistol og ladede den. Der fra hvor hun sad, ville det være muligt at skade dem, men det ville ikke være nok til at slå dem ihjel. ’Damnit!’ tænkte Phoenix og satte pistolen tilbage i hendes nederdel.

Efter kort tid at have vurderet kampen sukkede hun og svor til sig selv at hvis knægten der ikke var taknemlig, ville hun sætte en kugle for panden ad ham.
Med hurtige og lyd løse skridt, løb Phoenix tæt nok på til at hun kunne se de 5 lange ar hen over hans ansigt. ’Hurtigt og lydløst som du plejer at gøre det.’ Hun trak sin kniv og pistolen. Et lille klik lød og et tilfreds smil var om hendes læber. ”Hey Drenge!” råbte hun og kom frem fra sit skjulested. ”Har i overvejet at det ikke er pænt at slås? Nej? Jamen så skal det da være en fair slåskamp.” roligt løftede Phoenix hendes pistol og sendte 3 skud ad sted i mod de overfaldsmænd. 2 af dem bukkede sammen under smerte, mens en 3 gispede efter luft.
Roligt stoppede hun op og så på hele flokken. ”I er nogle forbandede svin!” Phoenix skød 2 gange mere. Den mand der hev efter vejret, drattede ned på jorden og døde stille. ”Hm, skrid med jer alle sammen eller i bliver buret inde!” roligt trak hun et magasin op med bedøvende skud og sendte de fire levende i gulvet, med et lille suk.
Phoenix løb hurtigt helt hen til dem og fandt 4 sæt håndjern frem. ”Hvad fanden laver du ude på det her tidspunkt?! Ved du slet ikke hvad der er i den her by?!” Phoenix’es stemme var mere end vred, hun var rasende.

Logan havde fortsat uddelt nogle flere øretæver og tæsk, et par knytnæver, en skalle mere, et spark i skridtet, og det var tydeligt han var god til nærkamp, rigtig, rigtig god, dog hørte han pigen's ord og stoppede midt i et slag som ville have ramt en af modstanderne midt i ansigtet, imens han så hørte lyden fra pistolen, forude stønnen af smerte og den gispende lyd fra en punkteret lunge eller noget i den stil, han slog den sidste hårdt i ansigtet så kæben kunne høre's brækket, for at slippe ham.

Logan så på den kønne pige som var kommet ham til undsætning, og han ville ikke benægte at han havde haft brug for hjælp, dog på grund af hende's aggressive tale måde, kneb han øjnene kort sammen og sagde roligt.
''det, jeg laver, er og blive overfaldet i en pause fra en bus, på hjem til den skole jeg går på, Cardinal, som du også går på.. skytte''
han lød ikke fjendelig, men heller ikke venlig, han lød dog taknemlig, og han understregede det ved og sige kort.
''tak''
før han knækkede knoer for og tjekke om de sad ud af vinkel, og roligt tørrede han blod af sine knoer, gik stille over og samlede sit tørklæde op, og proppedet det i lommen, dog var det tydeligt han var utilpas ved og vise sit ansigt, på den måde han kiggede væk, og trak hætten op for hovedet for at rette sig op i sin fulde højde og strække skulderne ud efter kampen, så det var tydeligt at han var en stor tung vægter kæmper, han sagde roligt og lavt.
''bussen køre snart.. og vi skulle gerne vende tilbage, før vi får problemer, dem har jeg haft nok af..''
han begyndte uden og se sig tilbage at gå sin vej, det på den langsomme gå gang at hun kunne be om noget, be om stoppe, eller bare følge med, dog var det også tydeligt han var ligeglad, selv om det havde været ægte da han havde sagt tak for støtten, og også ment at de skulle komme tilbage, da han havde nok problemer med eleverne i han's kollige, da de ikke just brød sig m ham, fordi han var kriminel, et udskud i deres øjne, men ingen benægtede at han var en værdifuld nær kæmper, brutal men snedig forude velovervejedet i sine angreb.

Phoenix så roligt op og grinede hæst. ”Så du er fra Cardinal, det er derfor du virker bekendt.” et lille roligt smil tegnede sig om hendes mund da hun hørte ham sige tak. ”Ingen problemer, det er det jeg er her for.” Bandede Phoenix lavt. Enlig ville hun hellere hjem på skolen og sove, eller have skytte træning, men noget ville alligevel ikke have at hun gik hjem… Hun hørte til på gaden…
Phoenix sukkede tungt da fyren knækkede knoer. ’Skal han gøre det lige her?!’ tænkte hun og begyndte at arrangere de bevidstløse fyre, så politiet kunne komme og hente dem. ”Hey dig!” Phoenix samlede hendes patroner op og løb hen til fyren. ”Kan jeg ikke låne din mobil?” Phoenix tog fandt i hans skuldre og vendte ham rundt på stedet.
Det kunne god være at han var stor og tung, men Phoenix kunne faktisk godt få ham vendt. Hun havde en baggrund gemt langt inde i de kriminelle rækker, og havde været gadekæmper før hun var blevet optaget på skolen. ”Og hvad mener du med mere ballade? Der var kun 5 fyre efter dig, gider du ikke godt lige taget sig sammen?” Phoenix havde et kækt smil omkring hendes mund. ”Og en ting til, hvis du så meget som røre mig, skal jeg nok få dig væk fra skolen.” Et kækt smil var omkring hendes mund imens hun talte. ”Men hvis du gerne vil ud af skolen, så slå mig, men det bliver værst for dig CQC.” Phoenix lagde roligt armene overkors og ventede på en reaktion fra ham, enten som et slag, eller ord der ville vælte ud over hende.

Logan så roligt på pigen som grinede hæst, han nikkede dog bare til svar da hun sagde han virkede bekendt, så kendte hun til de mange gange han havde uddelt øretæver? han trak på skulderne ved tanken, alle kendte ham som en bølle og en kriminel, en gade kæmper og et udskud, dog generede det ham ikke, han var der ikke for at få venner, dog så han kort på hende da hun svarede ham på han's tak, og smilede utrolig kort, hvilket var mere end de fleste ville undre sig over, dog så han på hende da hun sukkede tungt og han sagde enkelt.
''for at tjekke om jeg har forstuvet noget''
han sagde dog ikke mere, det var tydeligt på han's stemme at han ikke var typen da talte særlig meget, dog da han var på vej væk, hørte han hende og stoppede op, han svarede ikke da han blev vendt rundt, men fiskede sin arbejde's nokia op at lommen, den var ikke særlig køn, den kunne kun ringe og SMS kort på, men den kunne tåle en helvede's del, han rakte hende den dog.
Han så roligt på hende imens han ventede, han lyttede dog til hende og sagde kort for hovedet som svar, han lød dog venlig.
''bande miljøet, disse er fra samme bande, jeg var imod i min tid, er da 5 her, kan da være 15 eller flere i næste område, eller måske i dette område, hvem ved''
han smilede ikke, ikke engang et lille bitte smule, han's ansigt var tomt og roligt, han lyttede dog roligt, men svarede ikke på den kommentar med at røre hende, da han ikke slog på piger eller kvinder, til det andet med og slå hende, hævede han bare øjenbrynet, men igen, sagde han ikke noget, han's ansigt kom dog med noget da kunne minde om et lille bitte smil, imens han rakte hende fortsat sin Nokia, han så ikke fjendelig ud, eller ikke venlig, bare neutral på en høflig måde, som en velopdragen ung mand burde være, selv om det var tydeligt på han's arrede knoer, at han havde været vant til og slå, rigtig meget, og arene i han's ansigt var også et pift forude den brækkede næse som sad små skævt da også gav et pift om en erfaren slags bror, selv om han's hårde mørke brune øjne, udstråledet en venlighed, dog også en advarsel om en erfaren gade kæmper og erfaren kamp udøver, selv om han så venlig ud, dog ventede han på hende's svar og træk, som et skak spil.

Da fyren sagde det var for at tjekke om noget var forstuvet, grinede hun igen, en isende latter. ”Så det var for at se om du var kommet til skade, men i og med at du ikke brokker dig og alle dine fingre knækkede, regner jeg med at det ikke er forstuvet.” Et koldt og hårdt smil sad polstret på Phoenix’es mund.
”Så du kommer fra denne by? Fedest, så kan du fortælle mig hvor idioterne der hører til… eller vil du have overdraget opgaven så jeg kan komme hjem og sove?” Phoenix’es øjne lyste i det svage skær fra en af lamperne der stod nær dem.
Phoenix rakte hurtigt frem mod Nokia’en og snuppede den ud af hånden på ham. Inden hun tastede nummeret på politiet ind, så hun godt noget der kunne minde om et lille smil. ’Hva pokker, han kan sørme smile… eller også er der noget han ikke vil have jeg finde ud af… hvem ved hvad pokker, der gemmer sig inde i hovedet på en CQC kæmper, der lige har været i kamp.’ Tænkte hun og havde ikke selv lagt mærke til at hun betragtede ham med næsten venlige øjne. Kort rystede hun på hovedet og tastede hurtigt politiets nummer ind og talte stærkt. ”Phoenix fra skytterne i England, jeg har 5 man nedlagt, 1 død, 4 bedøvet, få jeres røv her hen og hent dem, jeg har ikke hele natten.” hun nævnte adressen og lagde på uden at høre et svar.
Roligt vendte hun opmærksomheden mod CQC kæmperen og kiggede nærmere på masken. Næsen sad lidt skævt og der kom en underlig lyd fra den når han trak vejret.
Phoenix truttede svagt med munden og sukkede. ”Noget siger mig at du ingen intentioner om at slå mig, så det vil jo bare sige at jeg ikke har provokeret dig nok.” Hun stod og tænkte lidt over hendes træk og begyndte svagt at grine. ”Det her er for latterligt.” Hun klaskede Nokia’en ind mod hans bryst og himlede med øjnene. ”Du er bare en sølle CQC kæmper, intet andet, ikke noget foroven, intet andet end for få hjerneceller.” Phoenix vendte om på hælen og grinede videre. ”Hvorfor tager det dog så lang tid for politiet at komme?” Mumlede hun for sig selv og stillede sig med ryggen til CQC fyren for at holde øje med om der var nogle folk som kom gående eller om politiet ville dukke op.

Logan så roligt på den kvinden da hun grinte sin kolde latter af ham, han trak på skulderne og sagde roligt.
''da nogen da fornægter smerten, og så da os da tager den til os, smerte er ikke noget at klynke over, medmindre man er svag''
han sagde dog ellers ikke mere, han så dog lyset i hende's øjne og løftede sit øjenbryn i en spørgende gestus.
Han så kvinden tage han's telefon og det så ikke ud til og genere ham, han ventede bare tålmodigt på hun blev færdig, han så dog det næsten venlige i hende's øjne, og da hun kort rystede på hovedet, blinkede han med øjnene for at lade hende vide han havde set hende's næsten venlige øjne, han så undersøgende på hende imens hun snakkede, da hun nok kun spillede hård, hun var uden tvivl hård, men han mistænkte hende allerede for at have en venlig person bag paraderne, hvilket fik ham til og komme med et lille bitte smil igen, han så dog på hende igen da hun klappede telefonen sammen.
Han så roligt på hende med et roligt neutralt ansigt, da hun vendte opmærksomheden imod ham, han svarede hende dog ikke på det med at slå hende og provokere ham, han trak bare på skulderne med et roligt blik, han hævede dog spørgende øjenbrynet da hun sagde det var for latterligt, han tog dog imod nokia'en, men han svarede hende roligt da hun blev færdig.
''ja jeg er en sølle CQC kæmper, men i skytter har aldrig haft en chance imod os i nærkamp, har i aldrig haft, og kommer i aldrig til''
han lød ikke fjendelig, heller ej venlig, bare som en da citerede den hårde ægte sandhed, han trak dog på skulderne da hun mumlede for sig selv, han gik roligt over og stillede sig op af en væg, for at se hvad da skulle ske nu, dog så han kort på hende og måtte konstatere hun var en rigtig yndig kvinde, han ville nok sige smuk, men han holdt sine tanker og ord for sig selv, for nu.